Wednesday, December 1, 2010

Politikere taber grebet







1 december 2010

Politikere taber grebet
De fleste politiske mærkesager er tabersager

Af: Karsten Riise

Politikeres kamp mod verden er hovedårsag til, at de fleste ”mærkesager” er tabersager
– både til højre og venstre.


Folketingspolitikere taber kontakt med omverdenen
Danske folketingspolitikere er bredt været enige om, at alle ”fremmede” skal bekæmpes med krig, administrative stramninger og angreb på deres selvopfattelse.

Det hele går under det falske begreb ”Værdikamp”. Metoderne i denne ”Værdikamp” hedder ”krig i Afghanistan”, ”stram udlændingepolitik”, Muhammed-krise og tørklæde-hetz. Intet af det virker, og det hele har et klart flertal af befolkningen imod sig (se nedenfor). Alligevel kæmper Socialdemokrater og Regering som Don Quixote’r en fælles kamp mod Verdens indbildte farer.

Politiker-sag
Tab
Gevinst
Bedst
Værst
Kommentar
Deltagelsen i Irak-krigen
-54%
54%
TABER
SAGER
Deltagelsen i Afghanistan-krigen
-37%
10%
47%
Kultur- og værdikampen
-25%
25%
Styrkelse af privathospitaler
-25%
14%
39%
Kommunalreformen
-23%
14%
37%
Håndteringen af Muhammedkrisen
-20%
17%
37%
Skattefradraget til sundhedsforsikringer
-8%
17%
25%
Stramninger af udlændingepolitiken
-6%
31%
37%
Skattelettelser
-2%
30%
32%
Deler folk
Skattestoppet
-1%
31%
32%
Stramninger i retspolitikken
30%
30%
Vent og se...
Øget valg i den offentlige sektor
35%
35%
Vindersag
Kilde: Change Management aps udfra data fra Politiken 26-11-2010

Flertallet af politikerne er ude af trit med flertallet af befolkningen.

Eksistensen af Liberal Alliance og fremgangen for Radikale Venstre og Enhedslisten bevidner, at et flertal bestående af danskere på begge fløje er blevet trætte af den lede kamp, som flertallet af socialdemokrater og borgere politikere fører mod Verden og mennesker fra andre kulturer.

Det christiansborg-politiske flertals ”Værdier” bliver stadig mere uetiske. Det politiske flertal er ikke kun ude af trit med den danske befolkning, men også med realiteterne i omverdenen omkring Danmark.  Når EUs menneskerettighedskommisær igen kommer og er dybt betænkelig over, hvad der sker i Danmark, så får han sådan bare at vide af socialdemokrater og borgerlige i kor, at EU-kommissæren bare skal skrubbe hjem med sine humanitære bekymringer omkring Danmark. Og selvom alle kan se, at krigen i Afghanistan kører forfærdeligt, så er der ikke én politiker fra Socialdemokratiet eller Regeringen, der siger STOP, når Obama smiler og siger, at Danmark skal fortsætte krigen til skabelse af flere terrorister forbi 2011 og mindst frem til 2014.

Rystende.

Retspolitiken bliver den næste plads for skismaet mellem folkevalgte og folk. Børn på 14 år skal i fængsel. Det samme skal familiefædre med en hobby kniv i bilen. Statens overvågning og straf strammes. Er der problemer i en bydel, så skal den rives ned. Dansk retspolitik er ulækker, men den er endnu populær. Afghanistan-krigen  var også populær engang, men befolkningen ser, at  politikerne fører landet på afveje før politikerne selv ser det.

Dansk retspolitik er ved at blive forkastet af flere og flere danskere. Den dag størstedelen af befolkningen har smidt Retspolitikken i skraldespanden vil politikerne næppe heller opdage dette.

I gamle dage plejede det at være sådan, at politikerne var forud for udviklingen i folket. I dagens Danmark er det omvendt. Danske politikere på begge fløje lever på flugt fra virkeligheden.


Karsten Riise

Partner & Editor


CHANGE NEWS &
CHANGE MANAGEMENT

Thursday, June 3, 2010

Dansk Folkeparti








3 juni 2010

Dansk Folkeparti – kan de vinde mere?

Af: Karsten Riise

Dansk Folkeparti har fuldt ud realiseret sit program om at stoppe indvandring. Sidste år fik kun 1000 nydanskere statsborgerskab. De fleste andre partier - inklusive S og SF - kommunikerer jævnligt ”islam-kritisk” ligesom DF. Politisk har DF totalt sejret på det område, som er aller vigtigst for DFs identitet.

På den anden side vil DF i sit parti-program "forhindre" at Danmark bliver multi-kulturelt. Men det er for sent – man kan ikke forhindre noget, som allerede ér sket. Den nye  danske kultur kan ikke ”u-blandes”, og Danmarks befolkning er idag lige så kulørt som Sømods bolcher.

Nu hvor DF selv har stoppet indvandringen er danskerne ved at blive mere trygge ved fremmede kulturer. Jeg spår, at Islam det næste par år vil blive moderne. Det vil gå med Islam, som med hip-hop og skate-boards. Først er det "fy-fy" - derefter går det hen og bliver interessant. Derfor vil der fremover  være færre stemmer i at pege på forskelle mellem etniske grupper.

Pausen i indvandring har måske også hjulpet til, at integrationen af nye 2. og 3. generations danskere går fantastisk godt for alle religioner. Både drenge og piger af ikke-etniske danskere uddanner sig som aldrig før, og de fastholder deres job. Analyser viser, at Danmark har tjent stort på indvandringen. Indvandrere fra fattige lande er ofte langt mere fremadstræbende og risikovillige end et rigt lands egen befolkning, og de medbringer stærke familiemæssige værdier. Så mon ikke danskerne snart begynder at se en fordel i at åbne for indvandring på en måde, der kan øge Danmarks konkurrenceevne og dynamik.

På den sociale profil er DF blevet overhalet af S og SF i forbindelse med krisen.  DFs fingeraftryk på regeringens spareplan for nylig var rene selvmål. Loftet på børnechecken rammer de familier, der holder Danmarks befolkningstal oppe, og det rammer især nogle af DFs egne kernevælgere i yderområderne. Nedskæringen i tolkehjælp er der hverken penge eller stemmer i. Ingen af DFs nylige fingeraftryk ser ud til at vinde sympati i befolkningens øjne.

Spørgsmålet er derfor, om pendulet nu vil svinge den modsatte vej for DF. Det er både DFs styrke og svaghed, at DF i så høj grad styres af en enkelt super blændende politisk begavelse. I mange år har Pia Kjærsgaard med stor præcision forstået folkestemningen og med stort mod og personlig viljestyrke har Pia udmanøvreret hele Danmarks politiske højborg. Selvom DF har to stærke politiske begavelser ved siden af Pia, så er Pia stadig lig med DF.

Så Pia bliver nødt til at skabe en ny ideologi for DF - ellers kan fremtiden blive meget vanskelig for Dansk Folkeparti.


Karsten Riise

Partner & Editor


CHANGE NEWS &
CHANGE MANAGEMENT

Wednesday, January 20, 2010

Enhedslisten








20 januar 2010

Enhedslistens muligheder
Enhedslisten potentiale ligger først og fremmest i at udvikle sig selv som en etisk bevægelse.

Af: Karsten Riise

Hvis Enhedslisten kan opgive dogmatikken og indgå i dialog med de ikke-socialistiske strømninger i samfundet, så har Enhedslisten potentiale til at initiere og opbygge brede bevægelser på et alment etisk grundlag.
   
  
Etik i politik
Enhedslisten er det eneste parti i folketinget, der konsekventet har taget afstand fra Danmarks krige i verden. Enhedslisten har tilsyneladende ikke ladet sig lokke at de våde drømme om at bruge krigen i Afghanistan til at indføre humanisme, ligestilling og et sekulært samfund med vold. Dette udgangspunkt kan Enhedslisten bruge til at indtage en større plads i den offentlige debat på et etisk-moralsk grundlag parallelt til modstanden mod vietnam-krigen.

Kirkeasyl kunne være en inspiration for i Enhedslisten. Folkekirkens præster har heller ikke mange aktive tilhængere i befolkningen. Men fordi mange præsterne (bemærk parallelen) evner at nedtone forkyndelsen af egen religion for i stedet at trække på det mere almenmenneskelige i deres ideologi, så har store dele af folkekirken kunne stille sig i spidsen for en stor sag, som rækker udover kirkens egen religion.

Er Enhedslisten i stand til at gøre det samme?


Karsten Riise
Partner & Editor


CHANGE NEWS &
CHANGE MANAGEMENT