Social Scorecard

12 januar 2011

Social Scorecard

Samfundet behøver en måletavle

Af: Karsten Riise

BNP er en alt for spinkel målestok for samfundets fremgang. Udvikling af samfundets velfærd forudsætter mange tal. Derfor behøves der et system.

BNP er for ensidigt

Traditionelt er samfundets bruttonationalprodukt  (BNP) det vigtigste tal til måling af samfundets ”fremgang”. Der har længe været utilfredshed med, at BNP efterhånden har fået status som en slags ”lykketal”.  BNP viser intet om velfærd i form af feks. sygdom, levealder, arbejdstid, fattigdom eller kriminalitet. Flere politikere i Europa har derfor efterlyst et nyt tal til afløsning af BNP. Men et sådant enkelt tal findes ikke, og derfor skal vi indføre et system af tal.

Lykke kan ikke måles – men det kan velfærd

Lad os først gøre op med den kritik, der siger at BNP ikke er et mål for lykke. Ja, heldigvis er BNP ikke et mål for lykke, for Lykken er en indre tilstand. Lykken er den enkeltes ansvar.  Lad os derfor flytte blikket fra Lykken og over mod velfærd.

Velfærd er et samfundsansvar. Men velfærd er en samfundsstørrelse med mange elementer, og hvis man prøver at sammenregne alle de faktorer, som indgår  i velfærd til ét eneste tal, så gør man vold mod virkeligheden og mister derigennem let diskussionen om hvilke håndtag, der skal ”hives i”, for at udvikle velfærden. Et system af indbyrdes forbundne tal kan på en overskuelig måde give overblik over velfærdens komponenter. Kun ved at styre udfra en helhedsforståelse kan man udvikle velfærden effektivt, og den helhedsforståelse har været mangelfuld hidtil. Vi mangler ikke mindst at identificere de faktorer, som udgør kilden til velfærd.

Der findes så mange samfundsmæssige tal alle vegne, at der næsten ikke er hoved eller hale i det. Der behøves en overordnet model for, hvilke tal, der skal påvirkes på hvilken måde og i hvilken rækkefølge, for at skabe en effektiv udvikling af velfærden.

Velfærden kan deles op i kategorier. I hver kategori skal det udvælges hvilke måltal, man ønsker at fokusere på for at følge, om velfærden går frem eller tilbage. Man må dernæst vælge de indsatser, der skal ydes, og sætte tal på indsatserne for at forøge velfærden. Dette kræver imidlertid, at vi meget klart forstår den samfundsmæssige Basis, som er kilden til velfærd.

Social Scorecard – et samfundsmæssigt værktøj
Begrebet Social Scorecard er inspireret af det private erhvervsliv, som havde et lignende problem, fordi ”overskud” er et alt for ensidigt mål for, hvor godt en virksomhed klarer sig. Derfor er har mange virksomheder indført det såkaldte ”Balanced Scorecard”, som er en hel måltavle for virksomhedens succes. Men hvor Balanced Scorecard er en lagkage med ”overskud” øverst, så skal samfundets Social Scorecard være en cirkel, hvor borgerne til indtage en central rolle.

Social Scorecards  har tre hovedelementer i et kredsløb. De tre hovedelementer er  (a) Borgerne (b) Basis og (c) Økonomien. Økonomien havner på sidstepladsen, men står alligevel øverst. Vi lever i en globaliseret verden, og derfor er globus i centrum .

Social Scorecard ser i udgangspunktet ud som følger:

a. BORGERE Værdier, behov, tilfredshedshed Fødsel – død – migration Kompetencer og employability Sundhed, kriminalitet, leveforhold Individuel indkomst og formue ...

b. BASIS Infrastruktur, byer, miljøudvikling Strukturelt forbrug af olie og CO2 Forskning og uddannelseskvalitet Virksomheder, institutioner Konkurrenceevne...

c. ØKONOMI Vækst i bruttonationalprodukt Handelsbalance Nationalformue Investering og forbrug ...

  

Basis skal være fokus for de basale anstrengelser til forbedring af velfærden. Basis er det samfundsmæssige grundlag, der gør det muligt for borgerne at skabe de værdier, der kommer til udtryk i økonomien til betaling for velfærd. Basis er altså forudsætningen for at borgernes indsats på lang sigt kan skabe stigende værdi og stigende velfærd.

De tre hovedelementer i velfærdens kredsløb – Borger – Basis – Økonomi – er alle forbundet med en globus i midten, fordi de alle tre har en lang række af forskellige typer af udveksling med store og små knudepunkter i verdens multi-polære netværk. I udarbejdelsen af et Social Scorecard for Danmark skal alle de vigtigste udvekslinger med omverdenen identificeres og overskues.

Borgerne har langt flere udvekslinger med omverdenen, end de fleste gør sig klart. Vi taler bla. om kulturelle udvekslinger, film og reklamer såvel som bevægelser lige fra enkelt-rejser over tidsbegrænsede ophold til studier og arbejde og til migration. Basis har også en lang række udveksling med omverdenen, og mange af Basis’ udvekslinger vil først blive rigtig bevidstgjorte gennem arbejdet med Social Scorecard modellen. Økonomien har de velkendte udvekslinger.

Et praktisk værktøj til at udvikle konkurrenceevnen
Dansk konkurrenceevne går hastigt tilbage, og ingen aner hvordan udviklingen skal vendes. De næste 20 år kan blive endnu sværere for Danmark, for udviklingslandene bevæger sig hastigt fremad med en billig og god arbejdskraft, som velmotiveret og efterhånden også højtuddannet.

Social Scorecard peger på en praktisk fremgangsmåde til udvikling af dansk konkurrenceevne.

Konkurrenceevnens kilder skal identificeres som enkeltfaktorer i Basis. Derefter følges tråden så at sige ”bagud” til Borgerne, for at se på, hvilket input borgerne skal levere for at udvikle Basis til at blive mere konkurrencedygtig. Når Borgernes nødvendige indsatser er defineret, så skal  analysen fortsættes bagud fra Borgerne til Økonomien, for at fastlægge hvilke investeringer, som behøves. Til sidst skal det hele dobbelt-checkes og genberegnes får at få ”enderne til at mødes”.

Den offentlige økonomi skal i fremtiden skarpt opdeles i samfundsmæssigt forbrug og samfundsmæssige investeringer. Hospitaler, hjemmehjælp, efterløn og forsvar er rent forbrug. Forbrug må ikke lånefinansieres eller anvendes som ”stimulans” for at sætte gang i hjulene. Uddannelse, forskning og infrastruktur er derimod samfunds-investeringer. Risikoen er imidlertid altid, at samfundets investeringer sløses bort. Derfor er det nødvendigt at sikre, at der altid kommer et godt afkast ud af samfundets investeringer. Der, hvor tingene ikke kan vejes og måles, må man indføre evalueringer eller godkendelser, der kan indtræde som quasi-mål i den danske Social Scorecard model.

Danmark behøver er en ”Comité des Sages” – en arbejdsgruppe af viise mænd og kvinder til at udvikle en dansk Social Scorecard model og anbefale handlings­parametre på samfundsmæssigt niveau. Gruppen skal ledes af senior-politikere og repræsentanter for arbejdsmarkedets parter og det offentlige. Eksperter tilkaldes i forbindelse med konkrete behov, men ingen ekspert skal have fast plads. Gruppen skal faciliteres af en praktisk og visionær filosof, som kan fokusere gruppens indsats og insistere på enkle og brugbare kompromiser.

Social Scorecard modellen vil hurtigt give praktiske resultater. På langt sigt vil Danmark i arbejdet med Social Scorecard kunne høste nye og overraskende fordele i mange år.

Lad os se at komme igang.


Karsten RiisePartner & Editor


CHANGE NEWS &
CHANGE MANAGEMENT