Gummi-regler og kondomer

6 september 2012

Gummi-regler og kondomer
Visse regler skader mange – gavner de få?

Af: Karsten Riise


Gummi i privatlivet

Reelt enlig. Smag på ordet. Hvornår er en person reelt enlig? En typisk gummi-regel, hvor socialklienten får en ubærlig bevisbyrde – særlig hvis en jaloux veninde i nabolaget har angivet hende
(piger kan jo være stride). Hvor ofte sover fyren hos dig? Sover han bare på sofaen eller boller han dig i dobbelt-sengen? Har han smurt madpakke til dine børn? Hvor ofte? Nå, du påstår at I holdt en pause, og nu har du bare set ham en enkelt gang igen! Men er han ikke blevet inviteret af din familie? Til jul?

– Jamen det lyder jo samlet set ikke godt, vi sætter ydelserne ned til dig og børnene.

Du skal også betale 2 år tilbage plus ekstra. Vær glad for at vi ikke politianmelder dig, eller andet, så
du ender med at miste børnene.

En offentlig video skulle vise, om du begår socialt bedrageri - ikke én eneste konkret ting. Staten er pervers.

Borgeren er forsvarsløs.

Social-staten igangsætter en uendelighed af ydmygelser, hvor borgeren tvinges til at blotlægge sig for at afkræfte statens mistanke om ´ikke-reelt enlig´. For at spare hvor mange offentlige håndører? – For at Staten muligvis sparer 300 millioner (kun 0,03% af de offentlige udgifter!) opgiver danskerne noget af det dyrebareste guld - retten til privatliv - og accepterer at 10-tusinder skal frygte at få deres intim-liv og eksistensgrundlag krænket på det groveste. Gemene administrative afgørelser med omvendt bevisbyrde mod borgeren. Nul rets-garanti. Offentligt ansatte presses som under Stalin.

Den offentligt ansatte gennemfører efterforskning, dom og henrettelse, og
kan sagtens forskelsbehandle – det er jo et samlet skøn.

Hvor mange gange skal en mand have sex med en pige på offentlige ydelser, før Staten kræver, at han betaler? - socialdemokraten Mette Frederiksen vil straffe købesex, men hendes gummi-moral kræver, at manden hurtigt betaler ved kasse 1, hvis han er lun på en social-klient. Mænd skal åbenbart alligevel betale. Almindelige borgere har ikke noget kondom, der beskytter mod gummireglen om ´reelt enlig´.


Den Stærke Stat elsker gummi

Hvor er det godt, at netop en socialdemokratisk statsminister i skattesagen selv bliver offer for socialstatens gummiregler. Socialdemokratiets inderkreds rammes af sin egen stats-ideologi. Hvor ligger ´centrum´ for Helle Thorning-Schmidts mands ´livsinteresse´? Er mandens ´livsinteresse´ hos
Statsministeren og deres børn? – så skal statsministermanden betale dansk skat ved kasse 1.

Eller har Statsministeren en bøssemand hvis ´centrum for livsinteresse´ er at bolle andre mænd i udlandet? – okay, så kan manden administrativt slippe for dansk skat.

Kondom er ligegyldigt.

Socialdemokratiet tilbeder nu igen den Stærke Stat som løsning på alt.

Klem den enkelte og del ud til flere. Tænk hvis bare én kan betale endnu mere? Eller hvis bare én får 5 kroner for meget?

For at klemme borgeren behøver den stærke social-stat angiveri og gummiregler med omvendt bevisbyrde og individuelle administrative skøn.

Ingen retsgarantier.

Gummi-regler  krænker ikke kun borgeren – de giver vidtstrakt ansvarsfrihed for de administrative medarbejdere og åbner for fordomsbehandling mod minoriteter samt lempelser til ´venner´ af bureaukratiet


Gummiregler – gavner de nogen?
Hvordan kunne det lade sig gøre, at partiformand Helle Thorning-Schmidt uden synlig ængstelse for SKAT kunne købe ny dansk bolig straks efter sin fraflytning fra Danmark – når de fleste andre af angst for SKATs gummi-regel om ´reelt´ fraflyttet ikke roligt tør gøre det samme før efter mindst ét år i udlandet?

Formelt er reglerne overholdt.

Men gummiregler kan ikke kun undertrykke de mange – de kan også gavne de få.

Partiformand Helle Thorning-Schmidt var jo godt rådgivet, og derfor må hun have vidst, at man pgra. gummi-reglen omkring ´reelt´ fraflyttet normalt stærkt frarådes at købe ny dansk bolig lige efter at man skattemæssigt har meldt fraflytning ud af Danmark. Når partiformand Helle Thorning-Schmidt straks købte ny dansk bolig alligevel, så nærer det en fornemmelse af, at hun måske handlede udfra en ulovlig forventning om, at nogen ville bøje SKATs gummi-regler til hendes fordel.

Havde partiformand Helle Thorning-Schmidt et særligt ´kondom´ til at beskytte hende i SKAT?


Karsten Riise
Partner & Editor

CHANGE NEWS &
CHANGE MANAGEMENT

Blå strategi som opposition

5 oktober 2011

Blå strategi som opposition

Af: Karsten Riise


Regel 1 - Undgå samarbejde
Lad S+SF+R sejle deres egen sø sammen med Enhedslisten. Allerede ved
finansloven for 2012 kan det hele bryde sammen. Fra nu og hele vejen videre
gennem 2012 kan regeringssamarbejdet revne, når finanskrisen forværres.

Selvom Helle Thorning-Schmidt indbyder de Blå til forhandling om en ny skattereform, så lad være. Selv hvis det en tid ser ud til, at Rød blok får succés og kan enes - bare bliv ved med at se tiden an. Fasthold alle forlig. Undgå at lade Blå blok blive parlamentarisk sikkerhedsnet for S+SF+R når Enhedslisten svigter.

Undgå smuds på fingrene - hold fingrene helt væk fra alt.

På den måde vil skylden for et sammenbrud i Rød blok klart og ensidigt kunne lægges på Rød blok.
Stem imod Finansloven for 2012. Også selvom det i Danmark ellers altid har været sædvane, at Oppositionen stemte for selve Finansloven. Hver eneste Finanslov fra nu af er en chance for at vælte regeringen, fordi Enhedslistens hovedbestyrelse skal godkende Finansloven. Før eller siden siger Enhedslistens bestyrelse eller 2-3 afhoppere fra folketingsgrupperne på venstrefløjen Nej til nogle krise-stramninger.


Regel 2 - Vælt en betydningsfuld minister

Lette ministre på tunge poster - dét er en farlig cocktail.

Indled en klapjagt på en af de yngste og dårligst uddannede ministre i et af de tungeste ministerier. Et ministerium, hvor milliarderne ruller, hvor der er tusindvis af ansatte, og hvor lovgivningen er indviklet. Her kan tingene hurtigt gå galt, og ansvaret bliver nemt uoverskueligt for en minister med et lavt niveau af uddannelse og livserfaring.

Koncentrér angrebene på feks. 2 svage ministre med for stort ansvar, som I derfor igen-og-igen bringer på forsiden med alvorlige sager.

I har jo selv ministerierne i frisk erindring, så lav en intern liste over hvilke sager, der er farligst. Spild ikke tid på en mindre betydende kultur- eller kirkeminister, det giver ikke point.


Regel 3 - Slå på finanspolitisk ansvarlighed - vær beredt

En akut forværring af den økonomiske krise, et finans-krak og en regering uden parlamentarisk grundlag kan komme når som helst - allerede til Finansloven.

Slå derfor hele tiden på finanspolitik ansvarlighed - dér hvor Radikale, S+SF og Enhedslisten ved værre økonomisk krise har sværest ved at hænge sammen.


Karsten Riise
Partner & Editor


CHANGE NEWS &
CHANGE MANAGEMENT

Ineffektiv Regering

2 oktober 2011

Ineffektiv Rød Regering

Af: Karsten Riise


Som jeg forudså i Change News (27 september 2011), så kunne S+SF og R godt blive enige om at de alle sammen skal i regering. Magt løser meget, og når minister-listen tilsyneladende kan gøres uendeligt lang, så er der jo et ben til alle.

23 ministre med bil og det hele.

Langt flere end de 18 som Lars Løkke's regering bestod af, som i forvejen var rigeligt mange.

Danmark står foran hidtil uset problemer i form af økonomisk krise, olie-krise, innovations-krise, gælds-krise og ikke mindst konkurrenceevne-krise. Alle disse problemer kræver nye svar, og en helt ny koordination af staten på tværs.

Danmark behøver en effektiv ledelse af regering og statsapparat.

Effektiv ledelse dør hurtigt i en kæmpe minister-liste, hvor regeringsmøderne nemt går med bare at holde ro i klassen. Begrebet innovation på tværs af ministerområder bliver næsten umulig. Hertil kommer meget unge på tunge poster, flere der har afbrudt deres uddannelse, aldrig haft job udenfor partipolitik eller siddet i Folketinget før. Der er ingen mentorordning.

Endelig kommer regeringens indbyggede modsætninger.

Når krisen bliver værre, vil Radikale spare, mens S+SF og støttepartiet Enhedslisten vil bruge flere penge.


Karsten Riise
Partner & Editor


CHANGE NEWS &
CHANGE MANAGEMENT

Råd til støtteparti

19 september 2011

Råd til Enhedslisten som støtteparti

Af: Karsten Riise


Kære Johanne Schmidt-Nielsen,
DU har Trumfkortet - så længe du afholder Enhedslistens 12 mandater fra at
stemme for en S+SF (R) regering, så bliver den ikke til noget. Dit parti behøver
ikke engang stemme imod for at blokere - det er stærkt.

Som fløjparti risikerer du desværre nemt, at de andre tager dig for givet.

Du risikerer at de andre giver dig ros som den "søde, samarbejdsvillige Johanne" i stedet for at give dig den maximale indflydelse, som dit partis 12 mandater berettiger dig til.

For at få den maximale indflydelse, som du har krav på, så er du nødt til at vælte butikken på en lidt grusom måde for at få din vilje. Og det er nu engang bedst, at du begår de nødvendige grusomheder i starten - for så slipper du måske for at gøre det igen senere.


Gentag Glistrups manøvre, Johanne
En ny regering skal være sikkert på ikke at have er flertal imod sig.

Det siger Grundloven. Derfor skal du spille samme spil, Johanne, som Glistrup spillede i sin tid med Hartlings regeringsdannelse.

Glistrup pegede hos Dronningen på Hartling som "Kongelig Undersøger" men udtalte derefter til pressen, at "han da ikke vidste, om han ville stemme for en Hartling-regering". Dét dobbelt-spil var
nok til at Hoffets jurister sagde, at en regeringsdannelse under Hartling ville være "imod Grundlovens ånd".

Som forhandlingsrådgiver vil jeg derfor anbefale, at du siger til pressen noget i retning af, at "du ikke er sikker på", om Enhedslisten vil støtte en regering under Helle Thorning-Schmidt, før Enhedslisten har fået alle sine krav igennem.

Giv ingen løfter - start med at vælte butikken.


Johanne, du har tiden på din side - pres Helle på tiden

Helle TS har formentlig afsat 14 dage til at få sin regering på plads.

Så kære Johanne, du skal bare sørge for, at Helle TSs og Margrethe Vestagers kabale om minister-biler hænger i luften i 3-4 uger, så opstår der et kæmpe problem, som kun kan løses på én måde: Ved at give enorme indrømmelser til DIG.

En lang regeringskrise i Danmark vil give Helle TS utrolige problemer, og styrke respekten for DIN autoritet, Johanne. Dine tilhængere vil elske dig for det. Men det er ikke nok at du truer, Johanne - du skal gøre det.

En regeringskrise i Danmark på 3 uger vil give lidt problemer med at planlægge Danmarks formandsskab i EU per 1. januar 2012 - men det kan du blæse en hatfuld, Johanne, for DU er kritisk imod EU, og det går jo nok endda.

Der vil kun være én vej til at få dig til at stoppe regeringskrisen, Johanne:

Indrømmelser til DIG - og de skal godt nok være STORE.


Forlang det dobbelte, Johanne - og afvent

Johanne, du skal simpelthen lodret kræve dobbelt op på, at ALT hvad der står på
Enhedslistens partiprogram skal opfyldes, før I vil stemme for S+SF (R).

Forlang forhøjelse af Efterlønnen.
Kræv millionærskat på 105%.
Forlang fordobling af SU, af kontanthjælpen og U-landshjælpen.
Kræv gratis klippekort for alle på SU og på kontanthjælp.
Kræv 200% beskatning af bankerne.
Kræv Danmark ud af Afghanistan NU.
Også gerne ud af EU, hvis du har lyst.
..  forlang nedlæggelse af Forsvaret, hvis du synes.

Alt hvad du kan finde på, Johanne. Jo mere de andre skænder på dig og kalder dig "uansvarlig", jo bedre.

Sig, at hvis ikke du får ALT - så "forbeholder Enhedslisten sig ret til at afholde sig fra at stemme ved en tillidsafstemning". Bliv en parlamentarisk terrorist. Bliv Danmarks demokratiske svar Nordkoreas leder Kim Il-Sung og Osama Bin-Laden.

Alle vil naturligvis sige, at det er "helt umuligt" og "fuldstændig urimeligt" men det skal du blæse på, Johanne - bare hold fast på dit. Det er ikke flinkeskolen.

Hold fast Johanne i 1 uge, 2 uger, 3 uger. Giv intet - ikke det mindst lille konkrete forslag til en løsning de første 2 uger. Bare sig, at det "slet ikke" er nok. Lad de andre selv dynge nye indrømmelser op på bordet til dig - den ene indrømmelse større end den anden. Så kan du altid vælge senere, hvad du kan lide af det, de præsenterer.

Og når du synes, du har fået nok Johanne, så behold poker-ansigtet, spil fornærmet og hold fast 2 uger mere. Du kan holde den gående MEGET længere end du tror, og vinde MEGET mere end du drømmer om.


Det er en dødssynd at kræve for lidt
Det værste du kan gøre lige nu er at kræve for lidt, Johanne.

Lars Løkke bliver jo under ingen omstændigheder statsminister det næste par år, så dén del kan du
tage helt roligt. Sørg for at du har nogen, der forkæler dig om aftenen Johanne, for det er et hårdt spil.

Det er populært at være en sød pige - men det er nu engang oftere et dumt røvhul end den søde pige, der bestemmer.


Karsten Riise
Partner & Editor

Færre ministre = mere effektivitet

15 september 2011

33% færre ministre = større effektivitet

Af: Karsten Riise


For mange kokke...

I årevis har der været en tendens til, at store regerings-konstellationer som VK eller nu aktuelt måske S+SF danner regeringer med mange ministre.

I store folketings-grupper som VK og S+SF er der mange partisoldater, som skal"belønnes" med en ministerpost når man kommer til fadet. Det er bare ikke effektivt med en top-ledergruppe på 18 personer eller mere.

Man ser sjældent i erhvervslivet topleder-grupper på mere end 2-6 personer, medmindre det en virksomhed med stærkt uafhængige dele. En gruppe på 10-12 personer er nær det maksimale man kan få til at arbejde sammen som ét team.

Derfor skal man slå ministerier sammen - alternativt føre to ministerier under samme ministre, som aktuelt kirke- og kulturministerierne.


Statssekretærer eller Viceministre

Når verden bliver mere kompleks, og ministrene får større ministerområder, så behøver ministrene til gengæld politisk begavede medarbejdere tæt på sig. Disse skal være politisk udnævnt, men kan både være embedsmænd eller politikere.

For en smal regering som feks. en ren R-regering vil det være oplagt at udnævne dygtige embedsmænd til statssekretærer. For store folketingsgrupper som VK og S+SF vil man helt logisk at tildele poster som viceminister til personer fra Folketingsgruppen, som skal "belønnes" - vel at mærke uden at dette går ud over regeringens ledelses-effektivitet.

Andre lande har viceministre eller statssekretærer. Det kræver blot, at ministeransvarlighedsloven
ændres, så viceministre kan stå til ansvar overfor Folketinget.


33% ministerreduktion - ned på 12 ministre

En regering kan sagtens reduceres fra 18 til kun 12 ministre. Samtidig behøves en kraftig modernisering i ledelsen af staten. Valget 2011 er umistelig en chance for en længe nødvendig effektivisering af regeringsførelsen i Danmark.


Karsten Riise
Partner & Editor


CHANGE NEWS &
CHANGE MANAGEMENT

Lav en stærkere valgkamp

2 september 2011

Lav en stærkere valgkamp

Af: Karsten Riise


Valgkampen er kort, og derfor er de unges engagement utrolig vigtigt, for at få budskabet ud til flest mulige vælgere de næste 2 uger. Hver dag tæller.

Her under valget har jeg haft glæden at møde nogle engagerede unge partistøtter. Hermed følger min liste over ting, som måske kan gøres endnu bedre.


Stærkere valgkamp med unge aktivister
"War room"
Sørg for at aktivitets-gruppen i hver by har et egnet lokale, hvor de kan mødes hver dag under valget. Sørg for, at man både kan arbejde og have det sjovt med hinanden. Der skal være plads til kaffe, øl, kage, quick-food og fest. Men der skal også være mødebord, flip-charts, "lærer-tyggegummi"og helst whiteboards med filt-penne der virker, så man har et rigtigt "war-room".

Sørg for, at den fælles aktivitetsplan hænger fremme hvor alle går forbi - helst i stort format - og at den printes frisk ud hver dag med sidste nye ændringer, som også lægges på facebook eller den interne hjemmeside.

Unge initiativ-tagere - hver dag - husk tiden er knapSørg for, at der er altid er én eller to af de bedste initiativ-tagere der hver dag møder op i "war-room" med de andre aktivister. Det er tempo-dræbende, hvis der en dag ikke er nogen initiativ-tagere tilstede, når alle mødes sidst på dagen for at evaluere dagens erfaringer og finpudse morgendagens aktiviteter.

Unge "initiativ-typer" behøves, som motiverer, sætter "drive på" og koordinerer. I gamle dage ville man altid udnævne formelle ledere eller sekretærer til dette. Men uanset om lederskabet er formelt eller uformelt, så skal der være et dagligt lederskab hver dag.

Facebook og email er nødvendige midler, men det overflødiggør aldrig den personlige kontakt og dynamik, som opstår på fælles aktivitets-møder.

Parti-kontakt - løbende mens valget varer
Hver dag bør der være telefonisk kontakt fra partiet med initiativ-personerne. Og hver anden eller tredje dag under valgkampen bør nogen personer fra det lokale parti møde op og udveksle tanker om situationen med aktivitetsgruppen og dens nøglepersoner. Dels for at motivere, dels for at orientere om, hvad der sker på det "store plan" og for at give råd til (ikke udføre!) hvordan ledelse og koordinering af aktiviteterne gøres bedst muligt.

De løbende kontakter bør holdes korte, for initiativet tilhører jo aktivisterne. Husk at rose.

Naturligvis er det godt, hvis nogen fra partiets top viser sig engang under valgkampen, og det samme naturligvis med de lokale kandidater. Men alle kandidaterne og partiets topfolk har selv hamrende travlt "ude på vejen", så den daglige parti-kontakt til aktivisterne bør pålægges andre fra partiet.

Få mest muligt ud af Energien
Energien under en hård valgkamp går op og ned. På en dårlig dag er der behov for motivation og sjov, og måske endda for at slække lidt på de ambitiøse aktivitets-planer. Men i en god periode, hvor energien, engagementet og antallet af aktivister er stort, så kan man lægge ekstra ikke-planlagte aktiviteter ind. Der er altid et ekstra plejehjem eller en ekstra uddannelsesinstitution, man kan besøge.

Husk at "tromme" aktivister ind med telefonopkald, sms eller email. Gerne nogen nye hver dag. Det er ikke nok at forlade sig på facebook. Har man en liste med frivillige, så er det godt at ringe nogen på listen igennem - er der nogen, som plejer at komme, som behøver en opmuntring og et skulderklap? Trænger nogen til en off-dag for ikke at gå kolde? Kan vi øge antallet af aktive?

Fremfor alt, sørg for, at nogen bringer daglig forplejning. Mad. Kage. Kaffe. Alt, der kan bringes for at styrke energien og glæden ved samværet.

Den daglige aktivitets-opfølgning
Hver eftermiddag/aften (ikke for sent) skal aktivitets-gruppen gennemgå:
Hvordan gik dagens planlagte aktiviterer? Response fra dem I mødte? Ting vi kan lære omkring den praktiske forberedelse og gennemføring? Humøret og engagementet - hvem var der, hvem var der ikke? Aktiviter planlagt til i morgen - er forberedelser klar? Hvem er med på barrikaderne i morgen? Kan vi mobilisere flere kræfter til morgendagens aktiviteter? (ringe, sms'e, eller på facebook). Hvis vi kan mobilisere flere kræfter, skal vi så lægge nye aktiviteter ind, eller satse på mere talstærkt fremmøde på de allerede planlagt aktiviteter de næste dage?

Opdatér aktivitetsplanen for alle dagene frem til valget. Check dagligt koordineringen med aktiviteter på lands-plan - måske skal lokalafdelingen deltage i manifestationer i andre landsdele. Husk også at checke forberedelserne til aktiviteter længere fremme - mange forberedelser omkring materialer, transport og forplejning skal være klar i god tid.

Tal med folk I møder om det, der interesseret dem
Dem, der er værd at bruge tid på, at der jo de vælgere, der endnu ikke har bestemt sig. Det er fristende at bruge tid på dem, som giver én ret, men de ér jo vundet i forvejen.

Spørg ind til, hvilke politik-emne, der interesserer dem, I møder. Snak bolig og arbejde, med dem der går op i dette. Snak frihed og idealer med dem, som er fokuseret på dette. Undgå at blive "religiøse" og ensidige - vær åbne og lyttende, og træk det frem i jeres parti-program, som understøtter det, som
jeres samtalepartnere anser for vigtigt.

Det er ikke altid så godt at starte med at spørge, om folk har bestemt sig. For mange der ikke har bestemt sig føler sig flove eller svage over deres ubestemmelighed - og det er jo netop disse mennesker, I alle sammen vil have til at føle sig bedst tilpas med lige netop JERES parti.

Husk at have det sjovt

Kopiering er tilladt ved angivelse af Change News og Karsten Riise som kilde.

God valgkamp!


Karsten Riise
Partner & Editor


CHANGE NEWS &
CHANGE MANAGEMENT

Social Scorecard

12 januar 2011

Social Scorecard

Samfundet behøver en måletavle

Af: Karsten Riise

BNP er en alt for spinkel målestok for samfundets fremgang. Udvikling af samfundets velfærd forudsætter mange tal. Derfor behøves der et system.

BNP er for ensidigt

Traditionelt er samfundets bruttonationalprodukt  (BNP) det vigtigste tal til måling af samfundets ”fremgang”. Der har længe været utilfredshed med, at BNP efterhånden har fået status som en slags ”lykketal”.  BNP viser intet om velfærd i form af feks. sygdom, levealder, arbejdstid, fattigdom eller kriminalitet. Flere politikere i Europa har derfor efterlyst et nyt tal til afløsning af BNP. Men et sådant enkelt tal findes ikke, og derfor skal vi indføre et system af tal.

Lykke kan ikke måles – men det kan velfærd

Lad os først gøre op med den kritik, der siger at BNP ikke er et mål for lykke. Ja, heldigvis er BNP ikke et mål for lykke, for Lykken er en indre tilstand. Lykken er den enkeltes ansvar.  Lad os derfor flytte blikket fra Lykken og over mod velfærd.

Velfærd er et samfundsansvar. Men velfærd er en samfundsstørrelse med mange elementer, og hvis man prøver at sammenregne alle de faktorer, som indgår  i velfærd til ét eneste tal, så gør man vold mod virkeligheden og mister derigennem let diskussionen om hvilke håndtag, der skal ”hives i”, for at udvikle velfærden. Et system af indbyrdes forbundne tal kan på en overskuelig måde give overblik over velfærdens komponenter. Kun ved at styre udfra en helhedsforståelse kan man udvikle velfærden effektivt, og den helhedsforståelse har været mangelfuld hidtil. Vi mangler ikke mindst at identificere de faktorer, som udgør kilden til velfærd.

Der findes så mange samfundsmæssige tal alle vegne, at der næsten ikke er hoved eller hale i det. Der behøves en overordnet model for, hvilke tal, der skal påvirkes på hvilken måde og i hvilken rækkefølge, for at skabe en effektiv udvikling af velfærden.

Velfærden kan deles op i kategorier. I hver kategori skal det udvælges hvilke måltal, man ønsker at fokusere på for at følge, om velfærden går frem eller tilbage. Man må dernæst vælge de indsatser, der skal ydes, og sætte tal på indsatserne for at forøge velfærden. Dette kræver imidlertid, at vi meget klart forstår den samfundsmæssige Basis, som er kilden til velfærd.

Social Scorecard – et samfundsmæssigt værktøj
Begrebet Social Scorecard er inspireret af det private erhvervsliv, som havde et lignende problem, fordi ”overskud” er et alt for ensidigt mål for, hvor godt en virksomhed klarer sig. Derfor er har mange virksomheder indført det såkaldte ”Balanced Scorecard”, som er en hel måltavle for virksomhedens succes. Men hvor Balanced Scorecard er en lagkage med ”overskud” øverst, så skal samfundets Social Scorecard være en cirkel, hvor borgerne til indtage en central rolle.

Social Scorecards  har tre hovedelementer i et kredsløb. De tre hovedelementer er  (a) Borgerne (b) Basis og (c) Økonomien. Økonomien havner på sidstepladsen, men står alligevel øverst. Vi lever i en globaliseret verden, og derfor er globus i centrum .

Social Scorecard ser i udgangspunktet ud som følger:

a. BORGERE Værdier, behov, tilfredshedshed Fødsel – død – migration Kompetencer og employability Sundhed, kriminalitet, leveforhold Individuel indkomst og formue ...

b. BASIS Infrastruktur, byer, miljøudvikling Strukturelt forbrug af olie og CO2 Forskning og uddannelseskvalitet Virksomheder, institutioner Konkurrenceevne...

c. ØKONOMI Vækst i bruttonationalprodukt Handelsbalance Nationalformue Investering og forbrug ...

  

Basis skal være fokus for de basale anstrengelser til forbedring af velfærden. Basis er det samfundsmæssige grundlag, der gør det muligt for borgerne at skabe de værdier, der kommer til udtryk i økonomien til betaling for velfærd. Basis er altså forudsætningen for at borgernes indsats på lang sigt kan skabe stigende værdi og stigende velfærd.

De tre hovedelementer i velfærdens kredsløb – Borger – Basis – Økonomi – er alle forbundet med en globus i midten, fordi de alle tre har en lang række af forskellige typer af udveksling med store og små knudepunkter i verdens multi-polære netværk. I udarbejdelsen af et Social Scorecard for Danmark skal alle de vigtigste udvekslinger med omverdenen identificeres og overskues.

Borgerne har langt flere udvekslinger med omverdenen, end de fleste gør sig klart. Vi taler bla. om kulturelle udvekslinger, film og reklamer såvel som bevægelser lige fra enkelt-rejser over tidsbegrænsede ophold til studier og arbejde og til migration. Basis har også en lang række udveksling med omverdenen, og mange af Basis’ udvekslinger vil først blive rigtig bevidstgjorte gennem arbejdet med Social Scorecard modellen. Økonomien har de velkendte udvekslinger.

Et praktisk værktøj til at udvikle konkurrenceevnen
Dansk konkurrenceevne går hastigt tilbage, og ingen aner hvordan udviklingen skal vendes. De næste 20 år kan blive endnu sværere for Danmark, for udviklingslandene bevæger sig hastigt fremad med en billig og god arbejdskraft, som velmotiveret og efterhånden også højtuddannet.

Social Scorecard peger på en praktisk fremgangsmåde til udvikling af dansk konkurrenceevne.

Konkurrenceevnens kilder skal identificeres som enkeltfaktorer i Basis. Derefter følges tråden så at sige ”bagud” til Borgerne, for at se på, hvilket input borgerne skal levere for at udvikle Basis til at blive mere konkurrencedygtig. Når Borgernes nødvendige indsatser er defineret, så skal  analysen fortsættes bagud fra Borgerne til Økonomien, for at fastlægge hvilke investeringer, som behøves. Til sidst skal det hele dobbelt-checkes og genberegnes får at få ”enderne til at mødes”.

Den offentlige økonomi skal i fremtiden skarpt opdeles i samfundsmæssigt forbrug og samfundsmæssige investeringer. Hospitaler, hjemmehjælp, efterløn og forsvar er rent forbrug. Forbrug må ikke lånefinansieres eller anvendes som ”stimulans” for at sætte gang i hjulene. Uddannelse, forskning og infrastruktur er derimod samfunds-investeringer. Risikoen er imidlertid altid, at samfundets investeringer sløses bort. Derfor er det nødvendigt at sikre, at der altid kommer et godt afkast ud af samfundets investeringer. Der, hvor tingene ikke kan vejes og måles, må man indføre evalueringer eller godkendelser, der kan indtræde som quasi-mål i den danske Social Scorecard model.

Danmark behøver er en ”Comité des Sages” – en arbejdsgruppe af viise mænd og kvinder til at udvikle en dansk Social Scorecard model og anbefale handlings­parametre på samfundsmæssigt niveau. Gruppen skal ledes af senior-politikere og repræsentanter for arbejdsmarkedets parter og det offentlige. Eksperter tilkaldes i forbindelse med konkrete behov, men ingen ekspert skal have fast plads. Gruppen skal faciliteres af en praktisk og visionær filosof, som kan fokusere gruppens indsats og insistere på enkle og brugbare kompromiser.

Social Scorecard modellen vil hurtigt give praktiske resultater. På langt sigt vil Danmark i arbejdet med Social Scorecard kunne høste nye og overraskende fordele i mange år.

Lad os se at komme igang.


Karsten RiisePartner & Editor


CHANGE NEWS &
CHANGE MANAGEMENT